Nyheder
Nyhedsmail
Tilmelding & Kalender
Vinderne af Kirkekonkurrence er fundet!
Vinderne i Spil Dansk Dagens kirkekonkurrence 2010 blev Nykøbing Sjælland Kirke og Nazaret Kirke på Østerbro i København.
Nazaret Kirke vinder en eksklusiv kirkekoncert med Fangekoret fra Vridsløselille statsfængsel, og Nykøbing Sjælland Kirke vinder en koncert med bandet Himmelblå. Koncerterne afvikles efterfølgende i vinderkirkerne og betales af KODA.
Alle kirker, der havde tilmeldt sig i Spil Dansk Dagens arrangementskalender, deltog automatisk i lodtrækningen om de to koncerter. Lodtrækningen fandt sted på Spil Dansk Dagens sekretariat onsdag d. 27. oktober.
Kirkerne vil blive kontaktet i nær fremtid for aftaler omkring præmierne.
Om Himmelblå
Himmelblå laver nyfortolkninger af danske salmer i en blanding af jazz, pop og elektronika, og de er bredt anerkendte for deres arbejde med denne del af den danske sangskat.
Læs mere om Himmelblå på deres myspace-side her: www.myspace.com/himmelblaaband.

Om Fangekoret
Fangekoret består af tidligere og nuværende fanger fra Vridsløselille Statsfængsel. Fangerne bruger deres udgang fra fængslet til at give koncerter, og repertoiret består primært af kormedlemmernes egne tekster i en rytmisk gospelstil.
Læs mere om Fangekoret her: www.fangekoret.dk.





































































