Nyheder
Nyhedsmail
Tilmelding & Kalender
Foto: Johan Rosenmunthe
Sangskriverkonkurrencens finalister er fundet!
Dommerkomitéen i Spil Dansk Sangskriverkonkurrencen har nu udvalgt de 20 sange, som går videre til finalen! Disse 20 sange udgives også i et sanghæfte fra forlaget Dansk Sang.
Hele 251 bud på ”Årets danske børnesang” blev indsendt til Spil Dansk Sangskriverkonkurrencen 2011, og det har derfor været en stor og svær opgave for de fire dommere, at finde frem til de tyve finalister. Dommerkomitéen, der består af Sille Grønberg (udpeget af DJBFA), Jan Irhøj (udpeget af DPA), Louise Alenius (udpeget af DKF) og Jakob Høgsbro (udpeget af Dansk Musikforlæggerforening), udtaler:
”Ud af et kæmpe antal sange (251) er det lykkedes dommerkomiteen at finde frem til 20 sange, som alle har et potentiale for at blive elskede fællessange for børn fra 0. - 6. klasse. Det har været svært at skulle vælge så mange sange fra, for en stor del af de indsendte sange egner sig rigtig godt til at blive fremført for børn og sunget af børn. Det har været dejligt at opleve den flotte interesse, der er for at skrive nye danske børnesange.
Tak - Louise, Sille, Jakob og Jan.”
De 20 finalistsange udgives
Det betyder meget for KODA, at de mange gode sange, som sendes ind til sangskriverkonkurrencen ikke bare ender i skrivebordsskuffen men får deres eget liv ved at blive sunget af børn over hele landet. Derfor har Spil Dansk Sekretariatet i år indgået en aftale med forlaget Dansk Sang, som udgiver de 20 finalister i et sanghæfte, der udkommer midt i august.
Sangskriverkonkurrencens afgørelse
De 20 udvalgte sange genindspilles nu i rene klaver/sang-versioner. Dette sker for at skabe et rimeligt sammenligningsgrundlag og for at sikre, at det er den bedste melodi og tekst og ikke den bedste eller sjoveste produktion, der vinder konkurrencen Den endelige vinder findes efter en online-afstemning her på spildansk.dk. Denne afstemning løber fra den 20. august til den 1. oktober 2011. Den endelige vinder modtager en kontant præmie på 20.000 kr. fra KODA, og vindersangen vil indgå i repertoiret til den landsdækkende fællessang på DR´s P4 på Spil Dansk Dagen den 27. oktober 2011.
De 20 finale-sange er: (i tilfældig rækkefølge)
”Lillebror Sangen” – Melodi/tekst: Christoffer Høyer
”Skilsmissesangen” – Melodi/tekst: Matilda Tjellden
”Og sådan er jeg” – Melodi/tekst: Marianne Iben Hansen
”Du er da dig der dum” – Melodi: Rune Thorsteinsson, tekst: Rune Thorsteinsson & Sine Kristiansen
”Myrer og biller” – Melodi/tekst: Karen Marie Bille
”Tusindbenet Torben” – Melodi/tekst: Marie Keis Uhre
”Det klammeste jeg ved” – Melodi: Leif Jakobsen, tekst: Christine Rauh
”Robotten Roberta” – Melodi/tekst: Anders Jacobsen
”Syng sommeren lang” – Melodi: Anette Bjergfeldt & Morten Lundsgaard, tekst: Anette Bjergfeldt
”Natten kalder” – Melodi: Hjörtur Blöndal, tekst: Rikke Hallund
”Solen Ole” – Melodi/tekst: Mads Westfall
”Søren Stjernekigger” – Melodi/tekst: Søren Riis-Vestergaard
”Ho-hoste” – Melodi/tekst: Bjarne Lisby
”Jeg har mødt et farligt dyr” – Melodi/tekst: Vibe Ulbrandt
”Panda Amanda” – Melodi/tekst: Therese Fabricius
“Himmel og jord” – Melodi/tekst: Mads Otzen
”Sommerfugl” – Melodi/tekst: Tine Vitkov
”Jeg har fundet et lille frø” – Melodi/tekst: Tine Lund
”Godnatsang” – Melodi/tekst: Anders Smith Boysen
”Sørøversangen” – Melodi/tekst: Jesper Hofmann




































































