Spil Dansk Ambassadører


  Aura


  Lotte Kærså


  Johnny Reimar


  Annette Bjergfeldt


  Yepha


  Jonas Willumsen


  Ivan Pedersen


  Mattias Kolstrup


  Per Nørgård


  Isam B


  Kasper Bech Holten


  Nik & Jay


  Bryan Rice


  Sebastian Lind


  Nikolaj Busk


  Bjarne Lisby


  Martin og Ketil


  Per Vers


  Christine Milton


  Dygong


  Dan Rachlin


  Keld Heick


  Louise Adrian


  Søs Fenger


  Tobias Kippenberger


  Peter Bach


  Nicholas S. Kawamura


  Jan Irhøj


  Helge Engelbrecht


  Kaare Norge


  Jørgen de Mylius


  Ida Corr

Forfatter Lone Hørslev er med i E-bogs-koncerten. Fotograf: Thomas A.

E-bogs-koncert streames på spildansk.dk

KODA støtter nye teknologier og tværkunstneriske eksperimenter på Spil Dansk Dagen. I år er KODA medarrangør af en ”E-bogs-koncert”, som Wundergrund står bag. Koncerten afvikles i Pumpehuset i København kl. 20 på Spil Dansk Dagen. Men du kan også streame koncerten her på spildansk.dk.

Forfattere, musikere, kunstnere og IT-studerende udfordrer til E-bogs-koncerten vanetænkningen om, hvad en bog er. Musikken kan blive en vigtig ingrediens i fremtidens e-bøger.

E-BOGS KONCERTEN STREAMES LIVE HER PÅ SPILDANSK.DK.

E-bogs-koncerten sætter fokus på tværmedialitet, og som en ekstra dimension hertil kan du nu også følge koncerten hjemme foran computeren. E-bogskoncerten streames nemlig live fra Pumpehuset her på spildansk.dk. Streamingen af koncerten starter kl. 20:00 på Spil Dansk Dagen den 27. oktober. Under koncerten kan du diskutere koncerten med andre seere i en facebook-tråd på samme side.

Baggrund for eksperimentet

Vores forestilling om, hvad en bog er, bliver for alvor udfordret med fremkomsten af e-bogen. De heftigt lancerede elektroniske bøger er for længst blevet et forbruger-hit i USA. Mange mener, at danskerne snart for alvor hopper med på dillen og begynder at læse masser af bøger på f.eks. iPads eller avancerede mobiltelefoner.

Den digitale udgave af Gutenbergs gode gammeldags bog giver nye og uanede muligheder for indhold og interaktivitet. For med en elektronisk bog er læseren kun et klik fra at kunne supplere med yderligere info på nettet eller se illustrationer og billeder - og f.eks. lytte til musik.

Om E-bogs-koncerten

Der bliver sat fokus på disse spændende perspektiver ved et arrangement på årets Spil Dansk Dag, som KODA står bag. 
”E-bogs-koncerten” hedder det banebrydende projekt, der inddrager musik, litteratur, billeder og ny teknologi.

Hovedpersonerne ved e-bogs-koncerten er forfatterne Lone Hørslev og T.S. Høeg, komponisterne Jeppe Just Christensen og August Engkilde og billedkunstner Thomas Bjørkå og videokunstner Casper Øbro.

På Spil Dansk Dagen 27. oktober kl. 20 i Pumpehuset midt i København afvikler de en unik ”læsekoncert”, der også streames i realtime på nettet. Man kan bl.a. opleve Lone Hørslev læse højt af sine digte fra bogen ”Jeg ved ikke om den slags tanker er normale” i en ramme af gennemkomponeret og live-fremført musik og et interaktivt, visuelt design.

Samarbejde med Wundergrund

Det er festivalen Wundergrund, der står bag initiativet, og projektleder Jan Lippert fortæller: ”Vi bevæger os ud i et relativt ukendt e-bogs-terræn, hvor kunstnere, publikum og e-bogslæsere måske ikke troede, man kunne nå,” siger han.
Jan Lippert tror, at fremtiden vil byde på meget mere musik og flere fantasifulde totaloplevelser i e-bøgerne, og udtaler:

”Björk viser lige nu vejen med sit nye album,”Biophilia”, som er en iPad-app, som blander musik, film, lyrik og spil-teknologi. I fremtidens e-bøger vil der helt sikkert være meget mere musik. Enten som indlagte links eller lydfiler, hvis man f.eks. læser en biografi om The Beatles - men også som underlægningsmusik til krimier. Her kan man forestille sig væg-til-væg-lydspor som i Hollywood-film, og måske vil en eye-tracker kunne bruges til at bestemme, hvor læseren befinder sig i teksten, så musikken følger spændings-niveauet. Det bliver selvfølgelig læserne, der bestemmer, om der er efterspørgsel på sådanne bog-soundtracks. Man kan også forestille sig, at musik og tekst til e-bøger skabes i en tæt tværkunstnerisk proces mellem eksempelvis komponist, billedkunstner og forfatter. Det giver den fordel, at man både kan lancere værket på musikkens platforme - streaming, download, cd og spillesteder - og som e-bog i netbutikker. Sådanne tværkunstneriske processer afprøver vi ved e-bogskoncerten, som er to showcases. Det tilfører en interaktiv dimension til Spil Dansk Dagen. Idéen er at udvide dimensionen omkring e-bogen frem mod morgendagens fusion af digital og analog scene: et forunderligt tredje sted imellem det virtuelle og det reelle.”


E-bogs-koncerten præsenteres af Wundergrund Musikfestival i samarbejde med C&K-forlag, Dansk Komponist Forening, Global Units og Spil Dansk Dagen/KODA.




Spil Dansk Dagen arrangeres i samarbejde med: