Rhythm & Roots Denmark – Musikalske møder på Spil Dansk Dagen
En række danske musikorganisationer er gået sammen om projektet ’Rhythm & Roots – Musikalske møde på Spil Dansk Dagen’, for at markere at den store verdensmusik expo, Womex, kommer til København i perioden 27. – 31. oktober 2010, samtidig med at Spil Dansk Dagen løber af stablen for 10. gang, den 28. oktober.
I den anledning afholder fem danske spillesteder ti koncerter, hvor fem danske bands spiller sammen med fem af klodens bedste verdensmusikorkestre -håndplukket fra Womex’ omfangsrige program og deltagerliste.
Den 28. oktober, på Spil Dansk Dagen, lægger de fem spillesteder rundt om i landet scene til først en morgenkoncert for 9.-10. klasses elever fra lokale skoler, og samme aften en offentlig koncert for et betalende publikum. Koncerten om morgnen består af 2 små koncerter, en med hvert band. Koncerten afsluttes med at begge bands spiller et nummer sammen. Dernæst har de to bands hele dagen til at udvikle ca. 1/2 times fælles repertoire til aftenens koncert. Aftenens koncert kommer således til at forløbe som følger: I den første del af koncerten præsentere de to bands hver for sig deres musik og ’historie’, og derefter spiller de anden del af koncerten sammen.
Spil Dansk Dagens musikalske møde mellem topprofessionelle danske og udenlandske musikere, vil utvivlsomt generere helt enestående musikoplevelser for det fremmødte publikum.
De danske spillesteder er:
Klaverfabrikken (Hillerød), Sønderborghus (Sønderborg), Tobaksgaarden (Assens), Skråen (Ålborg) og Gimle (Roskilde).
Information om de udvalgte danske og udenlandske bands følger.
Rhythm & Roots – Musikalske møder på Spil Dansk Dagen er arrangeret af:
DJBFA (Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer), LMS – Levende musik i skolen, Folkemusikkens Fællessekretariat, World Music Denmark, Womex/Around, Spil Dansk Dagen/KODA og Spillesteder.dk
For yderligere information kontakt:
Morten Alfred Høirup
Projektleder, Rhythm & Roots – Musikalske møder på Spil Dansk Dagen
mortenalfred@gmail.com




























































