Nyheder
Nyhedsmail
Tilmelding & Kalender
Er du?
Fællessang på DR

Nikolaj Busk - Piano og harmonika i Trio Mio
Hvordan ville verden se ud, hvis der fra i morgen ikke blev skrevet ny dansk musik?
Vores musikkultur rummer heldigvis mange kunstnere som er søgende og skabende og det er med til at holde en konstant bevægelighed i gang. Det er en stærk nødvendighed for hele den danske kultur, at den bevægelighed er eksisterende, ellers ville dansk kultur gå i stå.
Kan du nævne en herboende kunster, som du mener er nyskabende og inspirerende?
Jeg synes der er mange kunstnere der er inspirerende. Det ville blive for langt at nævne her. Af nyskabende kunstnere synes jeg bl.a. Under Byen har noget nyt at byde på. Også komponisten Per Nørgaard synes jeg bør nævnes som nyskabende.
Hvorfor har vi brug for at stå sammen på Spil Dansk Dagen, og hvad kan dagen bruges til?
Vi lever i en tid hvor adgangen til globalt musik kun ligger et klik på musen herfra. Vi kigger enormt meget ud og suger til os af alt det spændende der findes i andre kulturer og det er enormt inspirerende. Spil Dansk Dagen er med til at huske os på at kigge indad også. Det er vigtigt at samles og minde os selv og hinanden om hvor berigende vores egen musik er.
Fortæl gerne en kort historie om en god personlig musikoplevelse
Hvis jeg skal sætte lys på noget bestemt, bør det være Roskilde Festival. Jeg synes det er den mest givende festival vi har herhjemme fordi den er så bred og har et meget koncentreret fokus på musikken. Den har givet mig uforglemmelige musikoplevelser med en bred vifte af kendte og ukendte kunstnere.






































