Information om Spil Dansk Dagen for dig som er koncertarrangør
TILMELD ARRANGEMENTER PÅ WWW.SPILDANSK.DK
Indtast arrangementet i kalenderen så det bliver synligt for offentligheden.
Kalenderen er i samarbejde med Kultunaut, som er Danmarks største online arrangementskalender. Din indtastning vil derfor kunne ses på masser af kulturkalendere over hele landet i både aviser, på forskellige hjemmesider og mange journalister på radioerne nævner også hvad der sker på dagen, med udgangspunkt i kalenderen.
ALLE SPROG ER VELKOMNE
Der kan synges på alle verdens sprog på Spil Dansk Dagen. Det kan også være koncerter med instrumental musik. Det eneste krav til musikken er, at den skal være skabt og produceret af folk som bor i Danmark.
Alle kan være med, uanset om man er professionel eller amatør. Spil Dansk Dagen er for alle aldre.
MEGET MERE END KONCERTER
Spil Dansk Dagen er koncerter over hele Danmark, men det kan også være andre typer af arrangementer, som kredser omkring musikken og musiklivet.
Det kan eksempelvis være fremvisning af musikfilm, fællessang på arbejdspladser og skoler, musikdebatter, musikforedrag, sangskriverprojekter, albumreleases og meget mere. Brug dagen som en ramme for dit helt eget musik-arrangement.
LANDSDÆKKENDE FÆLLESANG PÅ DR P4 & P2
Alle kan være med i Danmarks største kor på Spil Dansk Dagen.
For at være med skal man tænde for radioen og tune inde på DR P2 & P4 på Spil Dansk Dagen, og så kan man ellers synge med på skoler, arbejdspladser, i hjemmene, i bilen og hvor end man er med en tændt radio.
Man kan på denne hjemmeside holde sig orienteret om hvilke sange der skal synges i 2010-fællessangen på Spil Dansk Dagen. Vi forventer at kunne offentliggøre dette i forsommeren 2010
Alle skoler, som deltager i fællessangen på DR, og som har tilmeldt sig ved at indtaste det her, deltager automatisk i Skolekonkurrencen. Præmien er en koncert på skolen med Tina Dickow.
SKAL DER AFRENGES TIL KODA FOR KONCERTER PÅ SPIL DANSK DAGEN?
Selvom KODA er medarrangør af Spil Dansk Dagen og yder støtte til en række koncerter på selve dagen, gælder der ikke særlige regler for afregningen til KODA på denne dag. Ligesom resten af året skal danske komponister og sangskrivere også have et vederlag, når deres musik anvendes offentligt på Spil Dansk Dagen.
Der gælder dog en særlig undtagelse i forbindelse med Spil Dansk Dagen:
Arrangementer hvor der kun er morgensang / fællessang skal der ikke betales for, selvom arrangementet ellers er offentligt. Hvis der er andre musikaktiviteter i forbindelse med fællessangen, skal der betales som normalt, og husk at undtagelsen kun gælder på Spil Dansk Dagen.
PRESSEN OG PUBLIKUM
Spil Dansk Dagen har været en fast tradition i dansk musikliv siden 2001.
Publikum og pressen ved at musikere og arrangører gør sig ekstra umage på Spil Dansk Dagen, så derfor er der gode chancer for at få omtale i medierne og godt med publikum til arrangementerne.
Spil Dansk Dagens sekretariat og KODAs presseafdeling laver et omfattende og opsøgende pressearbejde, hvor vi kontakter en lang række medier, for at få omtalt de mest spændende Spil Dansk Dagen arrangementer.
Det er derfor vigtigt at I som arrangører sørger for at jeres arrangementer er synlige i vores koncertkalender, for at vi kan lave dette opsøgende pressearbejde.
Hvis arrangementerne skal blive synlige i en meget lang række af aviser og mediers kulturkalendere - og hvis KODA og Spil Dansk Dagens sekretariat skal kunne bruge oplysningerne i det opsøgende pressearbejder - så kræver det at arrangementer indtastes i kalenderen senest en måneds tid inden Spil Dansk Dagen
HJÆLP TIL AT LAVE PRESSEMEDDELELSE
Vi har lavet en pressemeddelelse som I kan bruge til at sende til lokale og regionale medier.
I denne pressemeddelelse står der både noget overordnet om Spil Dansk Dagen, og samtidig er der plads til at I selv kan indtaste oplysninger i den, om netop jeres arrangement. Pressemeddelelsen er et vigtigt PR-værktøj for jer, som I kan bruge når I selv kontakter medierne.
Du kan også lave dit eget udtræk af koncertkalenderen og printe det.
GODE RÅD TIL NÅR DU KONTAKTER PRESSEN
Vi har lavet en værktøjskasse som er et dokument med gode råd og ideer til jeres lokale pressearbejde.
Læs disse 4 sider om hvordan I på bedste vis har en konstruktiv og målrettet kontakt med medierne og journalisterne.
STØTTE TIL ARRANGEMENTER
KODA støtter enkelte helt særlige Spil Dansk Dagen arrangementer. Der skal indsendes en ansøgning til Spil Dansk Dagens sekretariat. Læs om kriterierne for at søge støtte her.
GODE RÅD TIL PRESSEARBEJDET
BESTIL PLAKATER
DOWNLOAD BILLEDER, LOGO OG GRAFIK
SPIL DANSK DAGEN PÅ FACEBOOK
Information om Spil Dansk Dagen for dig som er musiker
Information om Spil Dansk Dagen for dig som er fra pressen
Information om Spil Dansk Dagen for dig som er koncertarrangør




























































