Information om Spil Dansk Dagen for dig som er musiker
ALLE SPROG ER VELKOMNE
Der kan synges på alle verdens sprog på Spil Dansk Dagen. Det kan også være koncerter med instrumental musik. Det eneste krav til musikken er, at den skal være skabt og produceret af folk som bor i Danmark.
Alle kan være med, uanset om man er professionel eller amatør. Spil Dansk Dagen er for alle aldre.
PRESSEN OG PUBLIKUM
Spil Dansk Dagen har været en fast tradition i dansk musikliv siden 2001.
Publikum og pressen ved at musikere og arrangører gør sig ekstra umage på Spil Dansk Dagen, så derfor er der gode chancer for at få omtale i medierne og godt med publikum til arrangementerne.
Spil Dansk Dagens sekretariat og KODAs presseafdeling laver et omfattende og opsøgende pressearbejde, hvor vi kontakter en lang række medier, for at få omtalt de mest spændende Spil Dansk Dagen arrangementer.
Det er derfor vigtigt at I som musikere sørger for at jeres arrangementer er synlige i vores koncertkalender, for at vi kan lave dette opsøgende pressearbejde
SPIL DANSK DAGENS SANGSKRIVERKONKURRENCE 2010
Siden 2003 har KODA afholdt en stor sangskriverkonkurrence i anledning af Spil Dansk Dagen. Det gør vi også i 2010 i forbindelse med Spil Dansk Dagens 10 års jubilæum.
Det er endnu ikke besluttet hvilke kategorier der bliver i Spil Dansk Dagens sangskriverkonkurrence i 2010. Konkurrencen vil løbe af stablen i foråret 2010, og der vil være deadline før sommerferien. For detaljer omkring deltagelse, kategorier, præmier med mere, så kan man holde sig orienteret på denne side
Man kan med fordel tilmelde sig Spil Dansk Dagens nyhedsmail for at holde sig opdateret om sangskriverkonkurrencen 2010.
TILMELD ARRANGEMENTER PÅ WWW.SPILDANSK.DK
Du skal som udgangspunkt selv arrangere din koncert eller event.
Indtast arrangementet i kalenderen så det bliver synligt for offentligheden.
Kalenderen er i samarbejde med Kultunaut, som er Danmarks største online arrangementskalender.
Din indtastning vil derfor kunne ses på masser af kulturkalendere over hele landet i både aviser, på forskellige hjemmesider og mange journalister på radioerne nævner også hvad der sker på dagen, med udgangspunkt i kalenderen.
MEGET MERE END KONCERTER
Spil Dansk Dagen er koncerter over hele Danmark, men det kan også være andre typer af arrangementer, som kredser omkring musikken og musiklivet.
Det kan eksempelvis være fremvisning af musikfilm, fællessang på arbejdspladser og skoler, musikdebatter, musikforedrag, sangskriverprojekter, albumreleases og meget mere. Brug dagen som en ramme for dit helt eget musik-arrangement.
HELE DANMARK LYTTER OG SPILLER MED
- GØR DU?
GODE RÅD TIL PRESSEARBEJDET
BESTIL PLAKATER
DOWNLOAD BILLEDER, LOGO OG GRAFIK
SPIL DANSK DAGEN PÅ FACEBOOK
Information om Spil Dansk Dagen for dig som er publikum
Information om Spil Dansk Dagen for dig som er fra pressen
Information om Spil Dansk Dagen for dig som er koncertarrangør




























































