Nyhedsmail
Tilmelding & Kalender
Move 2 Music - Toplinekonkurrencen
Denne konkurrence er for dig, der har en lille producer og sangskriver gemt i maven og et hjemmestudie i soveværelset.
Det er nemlig en Topline-konkurrence, hvor det gælder om at færdiggøre musikken, som passer til musikvideoen med Årets Dans 2012.
Præmien er 15.000 kr. Læs mere herunder.
Se musikvideoen med Årest Dans 2012
Læs mere om baggrunden for konkurrencen her.
Sådan gør du:
- Download Pharfars grundtrack her:
- Download som MP3
- Download som AIFF (stor fil)
(Højreklik og vælg "Gem destination som")
- Download dansekoreografi-videoen (hvor Pharfars grundtrack spiller med) her:
Målet er, at toplinen skal tage musikalsk udgangspunkt i og blive inspireret af både Pharfars grundtrack OG dansekoreografien (videoen). Læs mere under punkt 4.
- Download som H264 ~195MB
- Download som wmv ~ 190 MB
(Højreklik og vælg "Gem destination som")
- Download som H264 ~195MB
- Komponer, indspil og tilføj din egen topline til Pharfars grundtrack.
Det er valgfrit, om du vil tilføje tekst/sang til tracket. Se også vores definition af topline øverst på denne side. - Upload det færdige resultat som Mp3
Du skal uploade musikken - altså det færdige stykke musik - hvor din topline er lagt sammen med Pharfars grundtrack.
Du skal derfor ikke producere eller indsende en samlet fil, hvor både musik og video er sat sammen. Vi sørger for, at vindertoplinen synkroniseres med videoen.
NB: Inden du går videre til fomularen, hvor du indsender dit bidrag, så vær særlig opmærksom på, at du skal være anonym overfor dommerne, som også kan se filnavnet.
Skriv derfor ikke navnet på tekstforfatter og komponist på teksten eller filnavnet.
Husk at dine filer skal være navngivet korrekt inden du oploader dem f.eks. titel.mp3 / titel.pdf / titel.doc - Hvis du har lavet en tekst, så skal den også uploades
(Som pdf eller word-doc).
Brug formularen her til indsendelse af dit bidrag til konkurrencen.
Konkurrencen er åben fra den 13. januar til og med den 17. februar 2012. Deadline er altså fredag den 17. februar kl. 23:59.
Præmie
Vinderen af Topline-konkurrencen modtager et honorar på 15.000 kr. fra KODA (skattepligtigt), og musikken bliver brugt til Årets Dans i forbindelse med Dansens Dag den 29. april 2012, hvor den vil blive danset og hørt af tusindvis af dansere over hele landet.
Kriterier for deltagelse
• Der må kun indsendes ét bidrag til konkurrencen pr. deltager.
Hvis du har sendt et bidrag ind, som er lavet i fællesskab med en eller flere andre personer, så kan du derfor ikke deltage med yderligere et bidrag (hverken hvis du selv laver det, eller hvis du laver flere bidrag med andre personer).
• Der må gerne være flere ophavsmænd til Toplinen.
• Alle sangskrivere/producere kan deltage: Professionelle, amatører, grupper.
• Det slutprodukt, som indsendes til konkurrencen, skal være en helt færdig produktion af høj musikalsk og indspilningsmæssig kvalitet, da den som udgangspunkt ikke vil blive genindspillet efterfølgende.
I denne konkurrence-sammenhæng definerer vi topline som:
- En ren melodi (uden tekst/vocal), spillet af et vilkårligt instrument (digitalt såvel som analogt)
- En ren melodi (med tekst/vocal), sunget af sanger(inde)
- Du er velkommen til at tilføje flere instrumenter, så det bliver et større arrangement, herunder også flere akkord-instrumenter og dermed også harmonik og akkordprogression.
- Ovenstående kan også suppleres med yderligere rytmespor, altså yderligere beats, trommer og percussion.
• Toplinen skal være inspireret af Årets Dans 2012, og den skal forholde sig til bevægelserne i dansen (se videoen ovenfor).
• Melodi og tekst skal naturligvis passe til det eksisterende track.
- Tekstmæssigt bør der tages hensyn til, at teksten skal være passnde for både børn og voksne.
• Det er valgfrit, om man vil at lave en topline uden tekst.
Formmæssigt er grundtracket opbygget således:
Tidsangivelse svarer til Pharfars grundtrack, og ikke til tidsangivelse på videoen, hvor musikken starter senere.
Intro (8 takter; 0:00-0:23)
Vers (16 takter; 0:23-00:55)
Omk (8 takter; 0:55-1:11)
Vers (16 takter; 1:11-1:43)
Omk (8 takter; 1:43-1:59)
B-stk (16 takter; 1:59-2:31)
Omk (8 takter; 2:31-2:47)
Omk (8 takter; 2:47-3:06)
Rettigheder:
• Rettighederne til det endelige værk deles 50/50 mellem topline-produceren (dig/jer, der deltager i konkurrencen) og grundtrack-produceren Pharfar. Såfremt der ønskes en anden fordeling, kræver dette, at du/I bliver enige med Pharfar herom.
• KODA/Spil Dansk Dagen og Dans24syv forbeholder sig retten til at lægge det endelige værk op til stream og download på diverse hjemmesider mod betaling til KODA/Gramex efter gældende tariffer.
- KODA/Spil Dansk Dagen og Dans24syv har ret til at lægge det endelige musikværk op til streaming og download på følgende hjemmesider: www.koda.dk, www.spildansk.dk, www.dans24syv.dk og www.dansensdag.dk.
- Det endelige værk vil desuden blive indspillet på CD og sendt til en lang række skoler og andre danseentusiaster, som danser med på Årets Dans. Der vil naturligvis blive afregnet for den brug af musikværket, der finder sted på de respektive hjemmesider, ligesom indspilning af CD’en vil blive klareret via NCB.
- Dans24syv har ret til at bruge det færdige musikværk til en musikvideo og instruktionsvideo med Årets Dans 2012.
- Spil Dansk Dagen, KODA og Dans24syv er ikke forpligtet til at gøre brug af nogen af de indsendte værker.
Konkurrencens afgørelse
Når konkurrencen er slut udvælger et dommerpanel bestående af repræsentanter fra Spil Dansk Dagen, Dans24syv og produceren Pharfar den endelige vinder af konkurrencens topline-fase.
Den endelige vinder offentliggøres den 1. marts 2012.



































































